10 vigtige råd når du skal i gang med din markedsføring

En artikel for dig der skal til at starte din nye forretning op, og ønsker at komme rigtig fra start.

Tillykke med din forretningsidé og din beslutning om at starte din egen virksomhed. Du skal i gang med en ny stor udfordring, og er i gang med at tage de første skridt på en meget spændende og lærerig rejse.

Måske er du for nylig udlært indenfor et nyt område, og ønsker at starte op for dig selv, eller måske har andre omstændigheder ført til, at du vil prøve kræfter med dine egen virksomhed. Uanset din baggrund og årsag, er det vigtigt for at dig at komme rigtigt i gang, så du kan nå dine mål via den hurtigste og mest omkostningseffektive vej.

I denne artikel vil jeg prøve at hjælpe dig med nogle af de vigtige beslutninger du skal tage, når du skal starte din markedsføring op. Samtidig vil jeg gennemgå nogle af de vigtigste marketing-discipliner som du bør kende til.

Mand på raket

Hvad er marketing?

Marketing- eller markedsføring er en fælles betegnelse for de aktiviteter en virksomhed foretager sig for at øge salget af en serviceydelse eller et produkt. Der findes mange forskellige metoder og kommunikationskanaler, når du skal markedsføre dit produkt, og uanset hvilke vej hvad du vælger, koster det tid- og penge.

1. Kend din målgruppe

Det er helt afgørende for din markedsføring, at du har et præcist billede af hvem der har gavn af dit produkt eller serviceydelse. Dette er din målgruppe, og de har stor betydning for dit valg af kommunikationskanaler.

Hvis du sælger et produkt der henvender sig til ældre mennesker, er det ikke sikkert at du skal lægge alt din energi og penge på Facebook. Er det derimod de helt unge du skal sælge dit produkt til, er avisannoncer nok ikke den bedste vej at gå.

2. Definer dine salgsargumenter

Hvordan er dit produkt eller service anderledes eller bedre end dine konkurrenters? Hvad gør du bedre, og hvordan vil du forklare dette til dine kunder? Indenfor marketing beskrives dette som dine USP (unique selling points eller unique selling proposition) Det er vigtigt at du kan forklare dine USP, så de er tydelige for din målgruppe.

3. Opbyg dit brand

Branding er den måde du sælger dine produkter og services. Tænk på hvad man får, når man køber dit produkt. Hvorfor er dit produkt det bedste valg? Hvordan skaber du troværdighed, og hvordan bliver du anerkendt og husket? 

Branding er måden du opbygger positive følelser omkring din forretning og dine produkter, og resultatet af god branding er, at flere vil købe af dig.

Opbyg dit brand

4. Tænk på din visuelle identitet

Hvordan ser dit logo ud? Hvilke fonte og farver har du valgt, og stemmer det samlede indtryk overens med det du sælger? Alt for mange vælger at tage for let på deres visuelle identitet, men det er en fejl. Dit visuelle udtryk giver dine kunder et billede af hvem du er og hjælper dem med at huske dig.

Som mennesker påvirkes vi former og farver, og din visuelle identitet er i den grad med til at sælge dig og dit produkt. Det samme gælder de billeder du bruger i din markedsføring. Alt for mange vælger den hurtige løsning med gratis stock fotos i deres kommunikation, men sådanne fotos viser jo ikke dig, din virksomhed og dit produkt, og som kunde vil vi rigtig gerne se hvem vi handler med.

Det er ikke her du skal spare pengene når du starter op. Sørg i stedet for at få udviklet en visuel identitet der sælger din virksomhed og dine produkter bedst muligt.

5. Læg en strategi

Når du har dannet dig et tydeligt billede af din målgruppe, og ved hvad din kommunikation skal opbygges omkring, er det tid til at lægge en marketingstrategi. En marketingstrategi skal give dig svar på en række vigtige spørgsmål. Hvordan får du din målgruppe i tale, Hvilken position vil du have i forhold til dine konkurrenter? Skal dine produkter være billige eller eksklusive?

En meget vigtig del af din strategi er at beslutte dig for hvordan du bedst markedsføre dit produkt overfor dine vigtigste kunder. Ifølge Danmarks statistik har 97% af alle danskere computer og internet i hjemmet, så der er nok en stor chance for at hovedparten af dine kommunikationskanaler skal være digitale.

6. Planlæg din markedsføring

I dit strategiarbejde har du valgt hvilke kommunikationskanaler du vil bruge. Nu er det tid til at lægge en plan for hvor og hvornår du vil kommunikere. Du skal sandsynligvis betale for det meste af denne kommunikation, så sørg for at dit budget hænger tæt sammen med de aktiviteter du planlægger.

7. Søg professionel hjælp når du skal udvikle din hjemmeside

Langt de fleste vælger at få sig en hjemmeside, men mange glemmer desværre at sætte sig et klart mål for hvad hjemmesiden skal levere til markedsføringen. Faktisk kan din hjemmeside blive et meget vigtigt fundament i din markedsføring, og er samtidig dit ansigt ud mod kunderne.

I dag drukner nettet med tilbud om billige- eller gratis hjemmesider, og enhver familie har en computernørd eller en kreativ ildsjæl, der lige kan fixe en smart hjemmeside på ingen tid. Desværre kan denne nemme og billige løsning vise sig at blive et rigtig dyrt valg for dig i det lange løb.

Den billige løsning kan koste dig penge i det lange løb

Tænk lige over målet for din hjemmeside en ekstra gang. Det er ret sandsynligt at du gerne vil have at dine kunder finder dig, når de leder efter det produkt eller den service du sælger. At blive vist på første side i en googlesøgning kan nemlig betyde rigtig meget for din forretning og din omsætning.

Men når du leder efter en billig hjemmeside eller hjemmeside pris, får du masser af tilbud på billige hjemmesider baseret på foruddefinerede skabeloner. Disse løsninger giver dig ikke et unikt hjemmesidedesign der kan tage kampen op med dine konkurrenter. Desværre får du heller ikke meget SEO (læs pkt. 8) i disse løsninger, så drømmen om at blive vist blandt de første i søgeresultatet må forblive en drøm.

Professionel hjemmesidedesign

Din hjemmeside er et vigtigt fundament i din markedsføring.

Lad være med at vælge den nemme og billigste løsning når du skal udvikle din hjemmeside. Vælg i stedet et professionelt hjemmesidebureau, og invester i en professionel skalerbar løsning. Så er du sikker på at din hjemmeside bliver designet og kodet af professionelle, med fokus på at skabe en platform der bidrager aktivt til din markedsføring.

Husk konkurrencen

Mange af dine konkurrenter kender sandsynligvis til vigtigheden af professionel hjemmesidedesign- og kodning, og de har derfor benyttet sig af et professionelt hjemmesidebureau. I så fald vil din billige hjemmeside nok ikke have de store chancer i konkurrencen om de bedste pladser i søgeresultaterne. Det der startede som en besparelse for dig og din forretning, ender med at koste dig kunder og omsætning.

Hvis du vælger CreateLab som din leverandør, er du sikker på at få en professionel designet, og søgemaskineoptimeret hjemmeside. Samtidig får du den nødvendige rådgivning i forhold til dit indhold og din markedsføring.

Du behøver ikke starte ud med den dyreste pakke. Vi udvikler din hjemmeside, så den overholder søgemaskinernes regelsæt, og kan udvides løbende, i takt med din forretning. Du kan læse meget mere om priser her, og om hjemmesider her.

8. SEO er vigtigt for din forretning og dit markedsføringsbudget.

Hvordan får jeg min hjemmeside vist på Google eller Bing?  Et spørgsmål som de fleste stiller, men desværre ofte først når hjemmesiden er færdig.

Skal din hjemmeside vises i søgemaskinernes resultater, er der en lang række regler om design og kodning der skal overholdes. Samtidig er indholdet på din hjemmeside, samt måden du udarbejder det på også et vigtigt, hvis du gerne vil have en god placering i søgeresultat.

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for ”Search Engine Optimization” på dansk søgemaskineoptimering. Når en hjemmeside udvikles professionelt, foretages der en lang række optimeringer i design og kode, for at sikre at hjemmesiden overholder søgemaskinernes store regelsæt.

Googles regelsæt indeholder mere end 200 punkter, og lever din hjemmeside ikke op til de vigtigste regler, vil Google nedprioritere eller straffe hjemmesiden med en dårligere eller manglende placering i deres søgeresultat.

Hvorfor kommer din hjemmeside ikke med i Googles søgeresultat?

Du tænker måske, at det er groft af Google at fravælge din fine hjemmeside, og i stedet vælge dine konkurrenters. Google ønsker selvfølgelig at vise de bedste, og mest relevante hjemmesider til deres kunder.

Det er afgørende for en god brugeroplevelse at en hjemmeside er mobilvenlig, har et design der gør den overskuelig og nem at finde rundt i. Det er vigtigt at hjemmesiden har den nødvendige sikkerhed og er hurtig, så brugeren ikke får unødig ventetid. Og så skal koden være bygget rigtigt op så der ikke opstår læsefejl i de mange forskelige browsere. Det er selvfølgelig også meget vigtigt at hjemmesiden indeholder de informationer som Googles bruger har søgt efter.

Hvis Googles kunder gentagne gange får en dårlig oplevelse når de klikker på et link, eller ikke finder det de søgte efter, så vælger de måske en anden søgemaskine næste gang. Det er Google selvfølgelig ikke interesseret i.

Søgemaskineoptimering

SEO er en omfattende proces og en væsentlig del kræver specialist viden. Måske har du ikke råd til at vælge den fulde løsning fra start, men det er meget vigtigt at din hjemmeside udvikles med fokus på søgemaskinernes regelsæt. Er din hjemmeside opbygget rigtigt, kan du løbende optimere dit indhold og forbedre din placering i søgeresultaterne.

Hvis du stadig tænker at det er lige meget med SEO, måske fordi du vil fokusere på markedsføring via Facebook, så skal du lige overveje det en ekstra gang. Sagen er nemlig den, at udvikler du en hjemmeside med fokus på SEO, så vil du med tiden få flere og flere gratis besøgende du kan konvertere til kudner. Bruger du Facebook og Google Ads til at kapre dine kunder, skal du betale dine eksponeringer, hvilket kan blive meget dyre for dig i det lange løb. 

SEO er vigtigt for din forretning

9. Derfor skal du blogge

Jeg ved det godt. Du er i gang med at starte din virksomhed, og der er rigeligt at se til i forvejen. Hvorfor skal du så også bruge tid på at skrive blogindlæg på din hjemmeside? Når du løbende skaber nyt relevant indhold om dit fagområde, produkter og services på din hjemmeside, gør du det nemmere for dine kunder at finde dig. En væsentlig del af opgaven med søgemaskineoptimering, er nemlig at have relevant indhold der skaber værdi for Googles, og dine kommende kunder.

En almindelig hjemmeside består af sider med statisk information, men en blog giver dig mulighed for løbende at tilføje nyt spændende indhold. En blog gør din hjemmeside mere spændende og den bliver mere interessant at besøge igen. Hvis du samtidig lære at skrive gode SEO-tekster med de mest relevante søgeord, så vil du tiltrække flere besøgende til din hjemmeside som du kan konvertere til kunder. Har du spørgsmål om blog og SEO-tekster? CreateLab sidder klar til at rådgive dig.

10. Brug gode billeder- og video i din markedsføring

Billeder er med til at skabe en bedre forståelse af dit budskab. De gør dit indhold mere spændende og engagerende, og kommunikerer tanker og følelser på en måde der kan være svær at opnå med ord.

Når det er sagt, er det vigtigt at pointere at billeder skal vælges med omhu. Vi er alle blevet vant til at se de samme slags ”stock” billeder” der kan downloades gratis, eller købes for små penge overalt på nettet. Den ægte værdi af at bruge billeder kommer når du bruger dine egne billeder til at vise dig, din virksomhed og dine produkter. ”Rigtige” billeder viser den besøgende hvem du er, og adskiller dig fra dine konkurrenter så der er større chance for at du bliver husket og genkendt.

Husk copyright

Det er jo super nemt at finde et godt billede på nettet, og ”låne” det til sin egen markedsføring. Men gør du dette, bryder du sandsynligvis loven om ophavsret, hvilket i sidste ende kan få dig i vanskeligheder.

Du må kun bruge andres fotografier og billedmateriale, når du har en aftale med den person, som ejer ophavsretten til billederne. Det samme gælder selvfølgelig også for dine egne billeder, som du nok heller ikke ønsker at dele gratis ud til alle der kigger forbi din hjemmeside.

Du tænker måske at det er en lille risiko at løbe, da din hjemmeside sandsynligvis aldrig bliver fundet af det ”lånte” billedes ejer. Men man kan faktisk foretage omvendt billedsøgning (reverse image search) f.eks. via Bing Tineye og Google Image Search. På disse tjenester kan man uploade sit billede, og bruge søgemaskinens avancerede billedgenkendelses API til at finde kopier af sine billeder online. Finder personen med ophavsretten dig, skal du nok forvente et brev fra dennes advokat.

I dag er vi alle fotografer

Bidrag med dine egne flotte billeder

Gode billeder er i fokus hos søgemaskinerne, og Google arbejder løbende på at lave billedsøgning endnu mere udbredt. Når du kigger på et søgeresultat fra de mest populære søgemaskiner, vil du se at billeder i stigende grad indtager de øverste pladser, ofte foran normale organiske tekstbaserede resultater. Dine flotte billeder bliver derfor mere og mere vigtige hvis du vil vises i Googles søgeresultater.

Vi er alle blevet fotografer

I dag er der fornuftige kameraer i næsten alle mobiler, og de fleste er blevet vant til at snappe daglige billeder til de sociale medier. Men når det kommer til branding af din virksomhed, så er det vigtigt at dine billeder afspejler det budskab og brand du ønsker at kommunikerer. Her kan både mobilkamera og dine egne evner vise sig at være en begrænsning.

Hvis du ønsker at adskille dig fra dine konkurrenter, så er det rigtig vigtigt at bruge flotte og beskrivende billeder i din markedsføring. Når det kommer til værdigfulde investeringer i din virksomhed, bør professionelle billeder være øverst på din liste.

Hos CreateLab kan vi hjælpe dig med dit professionelle indhold, både billeder, video, animationer og 360 graders rundvisninger. Vores priser er meget konkurrencedygtige, og skal vi hjælpe dig med din øvrige markedsføring eller hjemmeside, tilbyder vi vores hjælp til en ekstra skarp pris.

Video er dit stærkeste våben på de sociale medier.

Små videoer er fantastiske til at fortælle historier der skaber engagement og styrker dit salg. Ifølge Hubspot, så ser mere end 54 procent af os videoer på sociale medier hver dag.

Har du en nyere mobil, så kan du både optage og redigere dine videooptagelser her. Alternativt kan du hente optagelserne over på din computer, og bruge et af de mange gratis eller mere professionelle programmer til at klippe og redigere dine marketingvideoer.

IPhone score LumaFusion højt hos YouTubere, men Imovie er også en fantastisk app, og den leveres gratis med i IOS. På Android er Filmorago, Adobe Premiere Club og PowerDirector populære.

Hvis du ønsker at arbejde med videoredigeringen på din computer, er der masser af valgmuligheder. På Mac finder du også Imovie, samt Davinci Resolve. Begge programmer er gratis. Har du større ambitioner, og vil arbejde med professionel software der giver dig masser af muligheder, så kommer du ikke uden om Adobe Premiere Pro og Final Cut Pro.

På Windows finder du også Davinchi Resolve, mens Lightworks er et andet stærkt og gratis valg. Af de bedste professionelle programmer på Windows kan igen nævnes Adobe Premiere Pro, men også Corel Video Studio Ultimate og Pinnacle Studio kan hjælpe dig i mål med din marketingproduktioner.

SK/CreateLab 2020.

Del denne artikel med dine venner